Lidt om mig selv

Mit navn er Annette Printz, jeg er født i 1954 og udlært pottemager. Mit liv som pottemager begyndte i 1978 på Samsø, hvor jeg havde værksted i 10 år.

I 1994 flyttede jeg til Rønde, hvor jeg etablerede mig med selvstændig virksomhed. I tiden før underviste jeg i keramik ved forskellige institutioner og skoler – og jeg har tillige deltaget i kunstprojekter og udstillinger, ligesom jeg har udført forskellige udsmykningsopgaver.

I år 2000 flyttede jeg værkstedet til det skønne Mols, hvor den pragtfulde natur og lyset er med til at inspirere mig. Jeg bor nu på en dejlig gård i Knebel, sammen med en masse andre kreative mennesker og det er også her jeg har værkstedet og min butik.